HANDLINGEN

”Pas på de truede dyrearter” er det store tema i Min søsters børn-familien. Børnene insisterer på at tage til Afrika og udføre velgørenhedsarbejde for de truede dyr. I Afrika bor de på en farm, der både er et dyrehospital og et meget fint hotel. Til alles store overraskelse møder de også Fru Flinth på selv samme farm i Afrika. Efter at Min søsters børn har plejet og helbredt leoparder, aber og elefanter skal de alle videre sammen med Fru Flinth på telttur ud på den afrikanske savanne. Idyllen bliver dog hurtigt brudt, da Fru Flinth pludselig bliver bortført af krybskytter, som hærger og stjæler horn og stødtænder i området.